Sygeplejeprocessen

Analysen følger efter dataindsamling i vurderingsfasen. Det er patientens aktuelle data, der analyseres og fortolkes ved hjælp af teori og faglig viden. På de første semestre kan de studerende inddrage teori og faglig viden fra sygepleje, ergonomi, anatomi, fysiologi og patofysiologi, mikrobiologi og hygiejne, biokemi og biofysik, ernæringslære og diætetik i analysen. I de senere semestre i uddannelsesforløbet inddrages yderligere fra uddannelsens øvrige fag i analysen.

I analysen sammenholdes generel faglig viden med patientens habituelle tilstand og nuværende sundhedstilstand med henblik på at afdække ligheder og forskelle.

Analysens mål er at identificere patientens sygeplejediagnoser, fordi det er ud fra dem, sygeplejersken planlægger plejen, så den kan tilpasses den individuelle patient. De følgende spørgsmål kan være en hjælp til at analysere data. Gennem besvarelse af spørgsmålene analyseres aktuelle data om patienten og dennes situation med sygeplejerskens generelle faglige viden. Det giver grundlag for at formulere aktuelle og potentielle sygeplejediagnoser.

Er der indhentet tilstrækkelige data om behovsområderne?

Fysisk behovsområde:

• Hvad er den normale anatomi og fysiologiske funktion af det/de organsystem (er), der er i fokus?
• Hvordan fungerer organsystemet hos denne patient patofysiologisk set? Her medtænkes både patientens subjektive opfattelse og objektive observationer og målinger
• Hvad er forskellen, og hvilke symptomer er der?
• Hvorfor? Hvad kan årsagen være?
• Hvilke aktuelle og potentielle konsekvenser har/kan denne patofysiologiske funktion få for organsystemet og patientens øvrige fysiske, psykiske og sociale behovsområder? Herunder medtænkes patientens daglige aktiviteter (activities of daily living ADL)

Psykisk behovsområde:

• Hvad er det normale reaktionsmønster for netop denne patient/borger?
• Hvordan oplever patienten/borgeren den nuværende situation? Er der forskel? Er der symptomer eller reaktioner i den forbindelse?
• Hvad kan årsagen være til patienten/borgerens nuværende psykiske tilstand ?
• Er der aktuelle og potentielle konsekvenser som denne psykiske tilstand har/kan få for patienten/borgerens øvrige fysiske, psykiske og sociale behovsområder?

Sociale behovsområde:

• Hvad er det normale for netop denne patient/borger ift. sociale netværk og social status?
• Hvordan oplever patienten/borgeren den nuværende situation? Er der forskel? Er der symptomer eller reaktioner i den forbindelse? Hvad kan årsagen være?
• Er der aktuelle og potentielle konsekvenser, som denne sociale situation har/kan få for patienten/borgerens øvrige fysiske, psykiske og sociale behovsområder?

Ida Jensen er 50 år og blev indlagt i går med opblussen i sin kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Ved indlæggelsen havde hun meget besvær med at trække vejret og kunne derfor ikke svare på så mange spørgsmål.

I dag er hendes vejrtrækning bedre. Sygeplejersken har haft en samtale med Ida Jensen og følgende data er indhentet: (Der er tidligere indhentet data, som for overskuelighedens skyld ikke bliver nævnt i denne forbindelse.)

Respiration: Patienten er hviledyspøisk, bruger hjælpemuskler under inspirationen.

Kredsløb: Huden er bleg, let cyanotisk omkring næse, negle og læber.

Væske og ernæring: 170 cm høj og vejer 46 kg. Patienten kan lide alt, men har svært ved at spise pga. respirationsbesvær. Hun har tabt 4 kg i løbet af 2 mdr.

Udskillelse: Patienten oplever ikke noget unormalt i forbindelse med udskillelse af urin og fæces.

Mobilitet: Patienten sidder konstant op i sengen for bedre at kunne trække vejret og er kun ude af sengen i forbindelse med toiletbesøg.

Personlig pleje: Det er vigtigt for patienten at gøre så meget som muligt selv i forbindelse med nedre toilette.

Kommunikation: Patienten kan udtrykke egne behov og ønsker, men har svært ved at forme for lange sætninger pga. luftmangel.

Psykisk tilstand: Patienten oplever tryghed ved at være indlagt, idet hun kan få hjælp, når hun har behov for det.

Når patienten oplever respirationsbesvær, bliver hun bange og oplever dødsangst.

Som ovenfor nævnt er der indhentet data, der ikke nævnes her, og der er blevet foretaget flere undersøgelser og taget blodprøver, som sygeplejersken og patienten er bekendt med.

Vurderingsfasen kaldes diagnostiske overvejelser i den kliniske beslutningsproces:

Analyse af data er et vigtigt led i sygeplejeprocessen for at kunne tilpasse plejen til den individuelle patient, og den er en synlig del af vurderingsfasen i den pædagogiske plejeplan. Analysen indgår også i diagnostiske overvejelser i den kliniske beslutningsproces, men den er usynlig, fordi den ikke dokumenteres i den kliniske plejeplan.

I den elektroniske udgave af sygeplejejournalen, der er lavet med udgangspunkt i den kliniske plejeplan for Hospitalsenhed Vest, er der dog indsat et analyseark mellem anamnese- (dataindsamling) og problemark for at sygeplejejournalen også kan anvendes i undervisning om sygeplejeprocessen. Analysearket findes altså ikke i de tilsvarende kliniske plejeplaner for Hospitalsenhed Vest og Skejby Sygehus.