Håndhygiejne

Håndhygiejne omfatter hånddesinfektion og håndvask. Altså de procedurer der knytter sig til at fjerne eller reducere forurening af hænder før og efter udførelse af arbejdsopgaver i primær (i sundheds- og hjemmepleje) og sekundær sundhedssektor (på hospital).

• Formålet med at udføre håndhygiejne er generelt at undgå spredning af mikroorganismer i såvel primær som sekundær sundhedssektor.
• I primær sektor gælder det om at forebygge infektioner hos personer i eget hjem.
• I sekundær sektor gælder det om at forebygge sygehus-infektioner, også kaldet nosokomielle infektioner, hvilket rammer ca. 10 % af alle indlagte på de danske sygehuse.
• Sygehusinfektionerne er årsag til længere indlæggelser og flere lidelser for patienterne samt en betydelig omkostning for sygehusvæsenet. Udover det er dyrt at have patienter indlagt, er udgifterne til de længere ventelister, belastede arbejdsgange, sygdom blandt personalet og resistens-problematik af økonomisk betydning. Vi bruger ca. 1 mia. kroner årligt på disse øgede udgifter.
• De 3 hyppigste sygehusinfektioner er:
  1. Urinvejsinfektioner
  2. Postoperative sårinfektioner
  3. Luftvejsinfektioner

• Den naturligt forekommende residente hudflora; hudens normalflora.
• Den påførte transiente hudflora.

Den residente hudflora består af mikroorganismer, der normalt lever og formerer sig i hudens sprækker og fordybninger. Den er sjældent sygdomsfremkaldende, men kan dog forårsage infektioner hos svækkede patienter og i forbindelse med invasive indgreb, operationer, katerisationer m.v.

Den transiente hudflora påføres personalets hænder fra omgivelserne og er den, vi koncentrerer os om at fjerne.

Den kommer især fra:

• Kontakt med inficerede og koloniserede patienter.
• Kontakt med inficeret materiale på plejeartikler, apparatur og brugsgenstande.
• Berøring af ”urene” steder på kroppen (mund, næse, axil- og genitalregionen).

Ophobning af mikroorganismer (mikrobiel flora) forekommer især ved ringe, ure, og piercinger, i lange ærmer og på armskinner. Undgå derudover lange negle, flossede negle, kunstige negle, neglelak og neglesmykker samt revner i hud og neglebånd således, at håndhygiejne kan være mest mulig effektiv.

For at kontrollere eller forhindre infektioner, er det vigtigt at forstå, at der er 6 led i smittekæden (også kaldet infektionskæden), og hvis bare et led elimineres, vil smittekæden være brudt.

Alle led kan du læse om enkeltvis ved at føre musen over dem i illustrationen og klikke. Der vil komme en kasse frem med fanerne “fakta” og “bryd kæden”. Ved at klikke på “bryd kæden” vil du kunne læse om, hvad du som sygeplejerske kan gøre for at bryde det pågældende led. Ved at klikke på “X” i illustrationens øvre højre hjørne lukkes kassen, og du kan vælge et nyt led i illustrationen.

En nosokomiel infektion kaldes også sygehuserhvervet infektion.

Det er en infektion, der hverken er påvist, beskrevet eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet, og regnes derfor som erhvervet i løbet af hospitalsopholdet –også selvom infektionen først viser sig efter udskrivelse eller behandling.

Det samme er gældende for en infektion, der påvises eller er under udvikling ved indlæggelse eller overflytning, såfremt infektionen er erhvervet under en tidligere indlæggelse og ikke allerede er registreret som sådan i sundhedsvæsnet.

Infektioner opstået ved barnets passage gennem vagina under fødslen samt erhvervsbetingede infektioner hos sygehuspersonalet kaldes også for nosokomielle infektioner.

Man skelner mellem endogen og eksogen infektion.

Endogen infektion skyldes mikroorganismer fra patientens normale bakterieflora, f.eks. hud, luftveje eller tarm, som f.eks., i forbindelse med invasivt indgreb, føres til sterile områder, hvor de udvikler infektion.

Man kalder det eksogen infektion, når mikroorganismerne ikke stammer fra patienten selv, men er udefrakommende.

Der er flere tidspunkter i løbet af din arbejdsdag, hvor du skal vælge hånddesinfektion:

• Før og efter alle undersøgelses-, pleje- og behandlingsopgaver
• Før rene procedurer
• Efter urene procedurer hvis hænderne er tørre og
  ikke synligt forurenede
• Efter handskebrug hvis hænderne er tørre
• Efter håndvask

Det hånddesinfektionsmiddel, du bruger, skal indeholde 70-85% ethanol tilsat et hudplejemiddel (glycerol 1-3%), være væghængt og dispenseres ved hjælp af tryk med albue. Evt. kan du have din personlige lommedispenser.

Sådan skal du udføre hånddesinfektion:

1. Med tørre hænder tages 2-5 ml (1-2 pumpeslag) hånddesinfektionsmiddel fra dispenser.
2. Bearbejd hånddesinfektionsmiddel overalt på fingre, mellem fingre, på håndryg, i håndfladen og omkring håndled. Indgnid til tørhed.
3. Hænderne skal holdes fugtige med hånddesinfektionsmidlet i ca. 30 sek.

Håndvask udføres altid ved synlig (fugtig) forurening af hænder og håndled med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk materiale. Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektion.

Du skal vælge bakteriefri, flydende sæbe fra væghængt dispenser. Albuen bruges til at trykke sæben ud. Vandhanen skal kunne betjenes med håndled, albue, knæ, pedal eller fotocelle – ellers bruger du et engangshåndklæde til at tænde/slukke med og kasserer det efter brug. Sådan vasker du hænderne korrekt:

1. Skyl hænder og håndled med koldt eller tempereret vand.
2. Brug 1-2 pumpeslag sæbe.
3. Bearbejd mekanisk i 15 sekunder med vand og sæbe fingerspidser, tommelfingre, mellem fingre, på håndryg, i håndfladen og omkring håndled. Skyl sæben grundigt af.
4. Hænder og håndled trykkes tørre med engangshåndklæde. (Varmlufttørrere bør ikke anvendes, da de udtørrer huden og kan sprede mikroorganismer)

Formålet er at fjerne den transiente (påførte) hudflora og inaktivere den residente (normalt forekommende) hudflora, imens operationen foregår. Den er grundigere end den normale håndvask med hånddesinfektion.

Før dagens første kirurgiske/invasive indgreb skal der foretages håndvask under rindende vand med brug af sæbe efterfulgt af hånddesinfektion. Såfremt der sker synlig forurening af hænder med blod, sekreter eller ekskreter mellem to operationer, skal kirurgisk håndvask med desinfektion gentages.

Sådan udfører du korrekt kirurgisk håndhygiejne:

• Hænder og underarme skal skylles i vand til albuerne.
• Engangsneglebørste og -renser skal bruges til rensning af negle og neglebånd ved dagens første håndvask.
• Vask med sæbe/vaskecreme skal udføres på hænder og underarme og op til albuer.
• Sæbe/vaskecreme skal afskylles med vand fra hænder mod albuer.
• Aftørring skal foretages med engangshåndklæde.
• Hånddesinfektionsmidlet skal påføres hænder og underarme i rigelig mængde. (typisk 10-15 ml) Det fordeles og indgnides overalt.
• Dette gentages således, at huden er fugtet med hånddesinfektionsmiddel i mindst 2 minutter i alt.

Du skal benytte handsker, når der er risiko for synlig forurening med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk materiale, samt når du har rene sår eller eksem på hænder og håndled. Og de skal være sterile ved invasive procedurer.

Sådan skal du gøre:

1. Der udføres hånddesinfektion før handsker tages ud af dispenser.
2. Handskerne tages straks af efter endt procedure. Det gøres ved at krænge fra manchet ud over resten af hånden, således at indersiden vender ud.
3. Handskerne skal skiftes ved lækage og der udføres håndhygiejne igen. NB: Det er OK at skifte handsker uden at udføre hånddesinfektion i forbindelse med skift fra ren til uren procedure hos samme patient, hvis det foregår umiddelbart efter hinanden. Handskerne må ikke være synligt forurenede med sekreter eller ekskreter.
4. Hænderne vaskes eller desinficeres efter brug af både sterile og usterile handsker, fordi:
   • der sker en opformering af hudens bakterier i det varme, fugtige miljø under handsken.
   • Endvidere kan der via usynlige huller i handsken forekomme forurening fra ydersiden af handsken.
   • Hænderne forurenes, når handskerne tages af.