Sygeplejeprocessen

Udarbejdelse af plan for sygeplejen følger målformuleringen i planlægningsfasen. Herefter prioriteres mål og patientens behov for pleje sygeplejen planlægges i samarbejde med patienten og evt. pårørende.

Vigtige spørgsmål i den forbindelse er:

• Er der mål, det er livsvigtigt at nå straks?
• Hvilke mål er vigtigst for patienten?
• Hvilke mål må prioriteres højest fagligt set?
• Hvordan nås et kompromis, hvis patientens mål er forskellige fra sygeplejerskens faglige mål?
• Hvilke mål skal nås på kort sigt?
• Hvilke mål skal nås på lang sigt?

Herefter overvejes hvilke sygeplejehandlinger, der skal til for at løse eller forebygge patientens sundhedsproblem og nå mål for plejen.

Med henblik på at tilpasse plejen til den enkelte patient samarbejder sygeplejersken med patienten og eventuelle pårørende for at få overblik over patientens ressourcer i form af viden, vilje, kræfter og færdigheder samt eventuelle ressourcer i patientens netværk.

Sygeplejersken inddrager relevante kliniske retningslinjer, vejledninger og instrukser i sine overvejelser over plejen. De kan fx hentes på e-dok eller Center for Kliniske Retningslinier. Se link under Kom godt i gang.

Sygeplejersken skal kunne begrunde plejen fagligt, herunder begrunde evt. afvigelser fra relevante kliniske retningslinier, vejledninger og instrukser.

Formålet er dels at afgøre, hvad patienten selv kan, hvad sygeplejersken eller andet plejepersonale skal gøre, og hvad pårørende evt. kan gøre. Dels at kunne beskrive plejen fremadrettet, så andet plejepersonale kan overtage plejen uden, at kontinuiteten brydes.

I takt med ændringer i patientens tilstand justeres de planlagte handlinger, så plejen hele tiden er tilpasset patientens aktuelle situation.

Ida Jensen er 50 år og blev indlagt i går med opblussen i sin kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Ved indlæggelsen havde hun meget besvær med at trække vejret og kunne derfor ikke svare på så mange spørgsmål.

I dag er hendes vejrtrækning bedre. Sygeplejersken har haft en samtale med Ida Jensen og følgende data er indhentet: (Der er tidligere indhentet data, som for overskuelighedens skyld ikke bliver nævnt i denne forbindelse.)

Respiration: Patienten er hviledyspøisk, bruger hjælpemuskler under inspirationen.

Kredsløb: Huden er bleg, let cyanotisk omkring næse, negle og læber.

Væske og ernæring: 170 cm høj og vejer 46 kg. Patienten kan lide alt, men har svært ved at spise pga. respirationsbesvær. Hun har tabt 4 kg i løbet af 2 mdr.

Udskillelse: Patienten oplever ikke noget unormalt i forbindelse med udskillelse af urin og fæces.

Mobilitet: Patienten sidder konstant op i sengen for bedre at kunne trække vejret og er kun ude af sengen i forbindelse med toiletbesøg.

Personlig pleje: Det er vigtigt for patienten at gøre så meget som muligt selv i forbindelse med nedre toilette.

Kommunikation: Patienten kan udtrykke egne behov og ønsker, men har svært ved at forme for lange sætninger pga. luftmangel.

Psykisk tilstand: Patienten oplever tryghed ved at være indlagt, idet hun kan få hjælp, når hun har behov for det.

Når patienten oplever respirationsbesvær, bliver hun bange og oplever dødsangst.

Som ovenfor nævnt er der indhentet data, der ikke nævnes her, og der er blevet foretaget flere undersøgelser og taget blodprøver, som sygeplejersken og patienten er bekendt med.

Planlægningsfasen hedder planlægningsfasen uanset om sygeplejeprocessen udmunder i en pædagogisk eller en klinisk plejeplan.

Planlægningsfasen indeholder formulering af mål (se 4. Mål) efterfulgt af overvejelser over hvilke handlinger, der skal til for at nå målene.

De planlagte handlinger beskrives og dokumenteres derved i den kliniske plejeplan, således at plejen kan overtages af andre fra plejepersonalet uden at bryde kontinuiteten.

Sygeplejehandlingerne beskrives, så det fremgår hvem der gør hvad, hvornår og hvordan i den kliniske plejeplan.

I sygeplejejournalen gældende for Hospitalsenhed Vest dokumenteres de planlagte handlinger på problemarket. I sygeplejejournalen fra Skejby beskrives handlingerne i plejeplanen.