Sygeplejeprocessen

Formulering af mål og plan samles overordnet i en planlægningsfase, hvor formulering af mål er første trin og derefter udarbejdelse af selve planen for sygeplejen.

Mål tager udgangspunkt i patientens sygeplejediagnose(r), og planlægges så vidt det er muligt i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Hensigten er at formulere målene, så de passer til den enkelte patient, og så patienten oplever målene som sine egne. Mål beskriver den ønskede progression i forhold til patientens helbredstilstand eller de patofysiologiske fænomener, der skal forebygges, f.eks. underernæring, dehydrering, decubitus. Ligesom der også kan formuleres mål ift. patientens egenomsorg.

Selv om to patienter har samme sygeplejeproblem/-diagnose kan mål for plejen være forskellige, fordi de to patienter og deres situation er forskellige. Patientens ressourcer: viden, vilje, kræfter og færdigheder tænkes med, for at patienten kan føle sig hørt og respekteret, og samtidig for at kunne tage hensyn til patientens ressourcer i plejen (interventionerne).

Er patienten indlagt, overvejes hvilken dagligdag patienten skal udskrives til.

Drejer det sig om en borger i eget hjem, overvejes hvilke mål, der skal nås afhængigt af, om borgeren med tiden skal kunne klare sig uden pleje, med mere eller mindre pleje i eget hjem.

Mål kan formuleres efter huskereglen SMART

Et mål skal være:
Specifikt
Målbart
Adfærdsbeskrivende
Realistisk
Tidsangivende

Specifikt fordi det skal angive hvilket kendetegn, det skal måles på.

Målbart fordi det skal kunne evalueres, om plejen har haft den ønskede effekt.

Adfærdsbeskrivende fordi det skal udtrykke en udvikling hos patienten, f.eks. større viden, ny færdighed eller at patienten angiver færre smerter.

Realistisk fordi det skal være muligt at opnå målet for den aktuelle patient.

Tidsangivende fordi det skal kunne evalueres indenfor en kort eller længere tidsramme.

Eksempler
Kortsigtede mål

• At patienten i løbet af to dage opnår normal vejrtrækning i hvile.
• At patienten i løbet af tre dage lærer at tage subcutane insulininjektioner selv.

Langsigtet mål

• At patienten indenfor to måneder selvstændigt kan træffe hensigtsmæssige beslutninger vedr. kost, motion og insulin, såfremt hendes blodsukkerniveau stiger over 10 mmol/l.

Mål prioriteres ud fra overvejelser om patientens helbredstilstand, indsigt i situationen og faglig viden.

For eksempel prioriteres mål vedrørende respiration og kredsløb ofte højt, fordi de er forbundet med patientens overlevelse.

Mål bidrager til plejens kontinuitet og er en forudsætning for, at plejen kan evalueres.

Ida Jensen er 50 år og blev indlagt i går med opblussen i sin kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Ved indlæggelsen havde hun meget besvær med at trække vejret og kunne derfor ikke svare på så mange spørgsmål.

I dag er hendes vejrtrækning bedre. Sygeplejersken har haft en samtale med Ida Jensen og følgende data er indhentet: (Der er tidligere indhentet data, som for overskuelighedens skyld ikke bliver nævnt i denne forbindelse.)

Respiration: Patienten er hviledyspøisk, bruger hjælpemuskler under inspirationen.

Kredsløb: Huden er bleg, let cyanotisk omkring næse, negle og læber.

Væske og ernæring: 170 cm høj og vejer 46 kg. Patienten kan lide alt, men har svært ved at spise pga. respirationsbesvær. Hun har tabt 4 kg i løbet af 2 mdr.

Udskillelse: Patienten oplever ikke noget unormalt i forbindelse med udskillelse af urin og fæces.

Mobilitet: Patienten sidder konstant op i sengen for bedre at kunne trække vejret og er kun ude af sengen i forbindelse med toiletbesøg.

Personlig pleje: Det er vigtigt for patienten at gøre så meget som muligt selv i forbindelse med nedre toilette.

Kommunikation: Patienten kan udtrykke egne behov og ønsker, men har svært ved at forme for lange sætninger pga. luftmangel.

Psykisk tilstand: Patienten oplever tryghed ved at være indlagt, idet hun kan få hjælp, når hun har behov for det.

Når patienten oplever respirationsbesvær, bliver hun bange og oplever dødsangst.

Som ovenfor nævnt er der indhentet data, der ikke nævnes her, og der er blevet foretaget flere undersøgelser og taget blodprøver, som sygeplejersken og patienten er bekendt med.

Planlægningsfasen hedder planlægningsfasen, uanset om sygeplejeprocessen udmunder i en pædagogisk eller en klinisk plejeplan. Planlægningsfasen indeholder formulering af mål efterfulgt af overvejelser over hvilke handlinger, der skal til for at nå målene. Se herom under 5. plan.

Målene dokumenteres i den kliniske plejeplan. I sygeplejejournalen gældende for Hospitalsenhed Vest dokumenteres mål på problemarket. I sygeplejejournalen fra Skejby dokumenteres mål i plejeplanen.