Sygeplejelæring.dk er udgivet af VIA Sygeplejerskeuddannelsen.
Sitet omfatter læremidler til uddannelsen om henholdsvis Håndhygiejne, Medicinregning og Sygeplejeprocessen.
Design, digital bearbejdning og visualiseringer er udviklet af @ventures (udviklingsafdelingen på Aarhus Business College) i samarbejde med eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.
Materialet er en nyudgivelse fra august 2021 af det oprindelige materiale fra projektindsatsen ”Bedre it til de videregående uddannelser”, der i foråret 2009 gav de erhvervsrettede videregående uddannelser en vitaminindsprøjtning på den pædagogiske it-front. En indsats som Undervisningsministeriet igangsatte i samarbejde med eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring for at styrke brugen af it.
Indsatsen bestod af i alt 9 projektområder, der skulle styrke sammenhængen mellem teori og praktik, herunder afprøve forskellige afviklingsformer, udvikle e-lærings pædagogik og didaktik, implementere it-baseret undervisningsdifferentiering og studieredskaber samt afprøve nye digitale evaluerings- og eksamensformer.
Under indsatsen blev udviklet 3 e-læremidler til Sygeplejerskeuddannelsen af undervisere på VIA: Håndhygiejne, Medicinregning og Sygeplejeprocessen i samarbejde med @ventures og eVidenCenter.
Materialet har i alle årene været gratis at anvende for alle landets sygeplejerskestuderende. Og det har været flittigt anvendt. Fx har Medicinregning i perioden fra det blev udgivet i 2009 til udgangen af 2020 været anvendt af 6-7.000 studerende årligt.
En stor del af materialet var oprindeligt udviklet i Flash-teknologi. Da Adobe valgte at afvikle denne teknologi med udgangen af 2020, besluttede VIA Sygeplejeuddannelsen at opgradere materialet til teknologi, der kan afvikles i nutidens browsere. Det er denne opgradering, der foreligger med dette site. Videoerne i materialet er de oprindelige, der er blevet “pudset af”, men det fremgår naturligvis ved afviklingen, at de er optaget i 0’erne. Det faglige er der imidlertid intet at udsætte på.
På VIA har følgende været involveret i opgraderingen:
Tine Glasscock, Lektor, MLP, Master IKT og læring, Sygeplejerske og IT pædagogisk medarbejder på Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Jytte Pahus, Lektor, Cand. Scient i molekylærbiologi, Pædagogisk it-ansvarlig på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Jørn Fryd Christensen, Uddannelsesleder, Sygeplejerskeuddannelsen, Campus Holstebro
Hos @ventures og eVidenCenter har følgende været involveret:
Sune Bjerre, Mediekonsulent, Projektledelse, udvikling af site og mediematerialer
Axel Ryberg, Mediekonsulent, udvikling af mediematerialer