I dette modul kan du lære hvordan du regner med infusioner.
I forbindelse med infusioner kan du være nødt til at udføre flere forskellige typer af beregninger. Fx beregninger af volumen og styrke og beregninger der handler om, hvor hurtigt infusionsvæsken skal indgives i patienten – dvs. beregninger af korrekt infusionshastighed.
Målet med modulet er at du – når du har arbejdet med det –
- kender nogle typiske beregninger, du kan komme ud for at skulle udføre i forbindelse med infusioner
- kan udføre disse beregninger.
Test her om du bør gennemgå dette modul.
Typiske beregninger ved infusioner
Tegningen herunder viser princippet i en infusion – med fokus på hvad der typisk skal foregå i forbindelse med at en patient skal have en infusion af en infusionsvæske som indeholder et virksomt stof.
Når man skal give en patient en infusion, er der nogle typiske ting, man kan komme ud for at skulle regne ud.
I forbindelse med selve infusionsvæsken som indeholder et virksomt stof, kan du fx komme ud for at skulle udregne:
- hvor meget af en stamopløsningstamopløsning* (volumen), som indeholder det virksomme stof, du skal tilsætte til en pose med et bestemt volumen infusionsvæske for at styrken af infusionsvæsken bliver korrekt
- hvor meget virksomt stof (stofmængde), du skal tilsætte til en pose med et bestemt volumen af infusionsvæske for at styrken af infusionsvæsken bliver korrekt
- hvad infusionsvæskens styrke bliver efter du har tilsat et bestemt volumen af en stamopløsning (og derfor en bestemt stofmængde) til en pose med infusionsvæske.
Når patienten så skal have infusionsvæsken som indeholder et bestemt virksomt stof, kan det fx være nødvendigt at du udregner
- hvor hurtigt infusionsvæsken med det virksomme stof skal løbe, eller pumpes, ind i patienten
- hvor meget virksomt stof (stofmængde) patienten har fået indgivet i løbet af en bestemt tidsperiode.
For at kunne regulere den hastighed hvormed infusionsvæsken løber ind i patienten, benytter man typisk en anordning til at indstille dråbehastigheden.
Dråber er en volumen-enhed, og ved tyndtflydende infusionsvæsker regner man normalt med at 20 dråber svarer til et volumen på 1 ml – altså 1 ml = 20 dråber. I sjældne tilfælde er det anderledes, dette kan ses på https://pro.medicin.dk.
Du kan altså få brug for at udregne både stofmængder, volumener og styrkerstofmængder, volumener og styrker* i forbindelse med infusioner. Desuden vil du som regel få brug for at kunne regne med dråber, timer og minutter. Og du kan naturligvis også få brug for at omregne mellem enheder.
Typiske beregninger ved infusioner - Eksempel 1
En opgave om infusion – eksempel 1
Lad os se et eksempel på en opgave, hvor vi skal beregne nogle af de størrelser, der er nævnt ovenfor.
En patient med astma skal have det virksomme stof terbutalin som infusion.
Terbutalin findes i en stamopløsning (Bricanyl infusionskoncentrat) med styrken 0,5 mg/ml.
Der skal tilsættes 5 mg terbutalin til en pose med 1 liter glukose-infusionsvæske.
Patienten skal have infunderet 2,5 mikrogram terbutalin pr. minut.
Vores opgave er nu at udregne, hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut.
For at kunne regne det ud, deler vi opgaven op i nogle mindre, overskuelige delopgaver:
Først vil vi regne ud hvor mange ml af stamopløsningen vi skal tilsætte til posen med glukose-infusionsvæske for at tilsætte 5 mg terbutalin.
Dernæst vil vi regne ud, hvad styrken af infusionsvæsken bliver, når vi har tilsat de 5 mg terbutalin.
Efter det vil vi regne ud, hvor mange ml af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut for at få de nødvendige 2,5 mikrogram terbutalin pr. minut.
Endelig vil vi regne ud, hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut.
Eksempel 1 - Delopgaver 1 og 2
Delopgave 1 – hvor mange ml af stamopløsningen vi skal tilsætte til posen med glukose-infusionsvæske for at tilsætte 5 mg terbutalin – kan vi regne på følgende mådekan vi regne på følgende måde:*
Det er et volumenvolumen* vi skal beregne. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen . 
.*
Vi indsætter de tal vi får oplyst i opgaven:
= 
= 10 ml= 10 ml*
Vi skal altså tilsætte 10 ml af stamopløsningen til posen med glukose-infusionsvæske.
Delopgave 2 – hvad styrken af infusionsvæsken bliver, når vi har tilsat de 5 mg terbutalin – kan vi regne på denne måde:
Vi skal udregne en styrke. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen *
Vi indsætter det tal for M, stofmængde, vi har fået oplyst i opgaven – 5 mg. Og vi indsætter det tal for V, volumen, vi kan udregne ud fra et tal vi har fået oplyst i opgaven – nemlig et volumen på 1000
ml* – og det tal vi beregnede i første delopgave, de 10 ml stamopløsning:
= 
≈* 0,005 mg/ml
Styrken af infusionsvæsken er altså 0,005 mg/ml.
Eksempel 1 - Delopgave 3 og 4
Delopgave 3 – hvor mange ml af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut – kan vi udregne på denne måde:
Vi skal beregne et volumenvolumen*. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen *
De tal vi kender, og derfor kan indsætte i formlen, er dels M, stofmængden – som er den mængde terbutalin patienten skal have hvert minut, altså 2,5 mikrogram/minut. Og det er S, styrken af infusionsvæsken – som vi netop har udregnet til 0,005 mg/ml.
Når vi sætter tallene ind, ser regnestykket sådan ud:
= 
Hvis vi omregner de 0,005 mg/ml til 5 mikrogram/mlmikrogram/ml* får vi:
V = 
= 0,5 ml/minut.
Patienten skal altså have 0,5 ml af infusionsvæsken hvert minut.
Delopgave 4 – hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut – kan vi udregne, når vi ved at 1 ml svarer til 20 dråber*.
Når 20 dråber = 1 ml (20 dr./ml), kan vi udregne antallet af dråber i 0,5 ml således:
20 dr./ml · 0,5 ml/minut = 10 dr./minut
Patienten skal altså have 10 dråber i minuttet af infusionsvæsken.
Eksempel 2 - En opgave om infusion (1)
Eksempel 2 – En opgave om infusion
En patient skal have en infusion med kaliumklorid. Patienten skal i alt have 40 mmol kaliumklorid, og den mængde skal tilsættes til en pose med 1000 ml natriumklorid-infusionsvæske.
Kaliumklorid-infusionskoncentrat har styrken 1 mmol/ml.
Vi ønsker, at den samlede infusion skal være på nøjagtig 1000 ml. Så vi må fjerne et volumen natriumklorid-infusionsvæske fra infusionsposen, der svarer til det volumen kaliumklorid-infusionskoncentrat vi tilsætter.
Infusionshastigheden skal være 10 mmol kaliumklorid pr. time.
Infusionsvæsken med kaliumklorid skal pumpes ind i patienten ved hjælp af en infusionspumpe, og vi skal indstille infusionshastigheden – dvs. hvor mange ml af infusionsvæsken, der skal pumpes ind i patienten pr. time.
Der er i denne opgave to ting, vi skal beregne:
Dels skal vi beregne, hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat vi skal tilsætte, så den færdigblandede infusionsvæske faktisk indeholder de 40 mmol, som patienten skal have.*
Dels skal vi beregne, hvad infusionshastigheden skal være – med enheden ml/time.
Første beregning: Hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat skal vi tilsætte til natriumklorid-infusionsvæsken?
Første beregning: Hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat skal vi tilsætte til natriumklorid-infusionsvæsken?
Eksempel 2 - En opgave om infusion (2)
Vi skal beregne et volumen. Det kan vi gøre ved at bruge formlen for volumen:
*
Vi indsætter de tal, vi kender, altså stofmængden og styrken:
= 
*= 0,04 mmol/ml
Vi skal altså tilsætte 40 ml kaliumklorid infusionskoncentrat.
Derfor fjerner vi det samme volumen, 40 ml, fra de 1000 ml natriumklorid-infusionsvæske, inden vi faktisk tilsætter de 40 ml kaliumklorid-infusionskoncentrat. Så er der nemlig præcis 1000 ml infusionsvæske med kaliumklorid i infusionsposen.
Anden beregning: Hvad skal infusionshastigheden være?
For at kunne beregne infusionshastigheden, kan vi først udregne styrken af infusionsvæsken med hensyn til kaliumklorid – ved hjælp af formlen for styrke:
*
M, stofmængden, er 40 mmol.40 mmol.* Og V, volumen, er – som nævnt ovenfor – 1000 ml.
Vi indsætter de to tal og får:
= 
= 0,04 mmol/ml
Infusionsvæskens styrke med hensyn til kaliumklorid er altså 0,04 mmol/ml.
Nu kender vi både den stofmængde patienten skal have pr. time, altså M, nemlig 10 mmol.
Og vi kender styrken af infusionsvæsken, altså S, nemlig 0,04 mmol/ml.
Så nu kan vi beregne, hvor mange ml patienten skal have pr. time*, altså V. Det kan vi ved hjælpe af formlen
*
= 
= 250 ml/time= 250 ml/time*
Vi skal altså indstille infusionspumpen til at give 250 ml/time.
Eksempel 2 - En opgave om infusion (3)
Når de 1000 ml infusionsvæske pumpes ind med hastigheden 250 ml/time, tager infusionen i alt fire timer.
Imidlertid medfører en teknisk fejl, at infusionen går i stå efter to timer og 37 minutter.
Vi vil nu gerne regne ud hvor meget kaliumklorid patienten har fået i løbet af de to timer og 37 minutter.
Det kan vi gøre ved at regne ud hvor stor en andel af de planlagte fire timer, der er forløbet.Fire timer er 240 minutter*, og to timer og 37 minutter er 157 minutter.
Den andel af de fire timer som to timer og 37 minutter udgør, kan vi udregne ved at dividere 157 med 240:
= 0,65 (afrundet til to decimaler).
Det betyder, at patienten har fået 65 %* af den ordinerede mængde kaliumklorid, dvs. 0,65 · 40 mmol = 26 mmol.
Typiske beregninger ved infusioner
Tegningen herunder viser princippet i en infusion – med fokus på hvad der typisk skal foregå i forbindelse med at en patient skal have en infusion af en infusionsvæske som indeholder et virksomt stof.
Når man skal give en patient en infusion, er der nogle typiske ting, man kan komme ud for at skulle regne ud.
I forbindelse med selve infusionsvæsken som indeholder et virksomt stof, kan du fx komme ud for at skulle udregne:
- hvor meget af en stamopløsning (volumen), som indeholder det virksomme stof, du skal tilsætte til en pose med et bestemt volumen infusionsvæske for at styrken af infusionsvæsken bliver korrekt
- hvor meget virksomt stof (stofmængde), du skal tilsætte til en pose med et bestemt volumen af infusionsvæske for at styrken af infusionsvæsken bliver korrekt
- hvad infusionsvæskens styrke bliver efter du har tilsat et bestemt volumen af en stamopløsning (og derfor en bestemt stofmængde) til en pose med infusionsvæske.
Når patienten så skal have infusionsvæsken som indeholder et bestemt virksomt stof, kan det fx være nødvendigt at du udregner
- hvor hurtigt infusionsvæsken med det virksomme stof skal løbe, eller pumpes, ind i patienten
- hvor meget virksomt stof (stofmængde) patienten har fået indgivet i løbet af en bestemt tidsperiode.
For at kunne regulere den hastighed hvormed infusionsvæsken løber ind i patienten, benytter man typisk en anordning til at indstille dråbehastigheden.
Dråber er en volumen-enhed, og ved tyndtflydende infusionsvæsker regner man normalt med at 20 dråber svarer til et volumen på 1 ml – altså 1 ml = 20 dråber. I sjældne tilfælde er det anderledes, dette kan ses på https://pro.medicin.dk.
Du kan altså få brug for at udregne både stofmængder, volumener og styrker i forbindelse med infusioner. Desuden vil du som regel få brug for at kunne regne med dråber, timer og minutter. Og du kan naturligvis også få brug for at omregne mellem enheder.
Typiske beregninger ved infusioner - Eksempel 1
En opgave om infusion – eksempel 1
Lad os se et eksempel på en opgave, hvor vi skal beregne nogle af de størrelser, der er nævnt ovenfor.
En patient med astma skal have det virksomme stof terbutalin som infusion.
Terbutalin findes i en stamopløsning (Bricanyl infusionskoncentrat) med styrken 0,5 mg/ml.
Der skal tilsættes 5 mg terbutalin til en pose med 1 liter glukose-infusionsvæske.
Patienten skal have infunderet 2,5 mikrogram terbutalin pr. minut.
Vores opgave er nu at udregne, hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut.
For at kunne regne det ud, deler vi opgaven op i nogle mindre, overskuelige delopgaver:
Først vil vi regne ud hvor mange ml af stamopløsningen vi skal tilsætte til posen med glukose-infusionsvæske for at tilsætte 5 mg terbutalin.
Dernæst vil vi regne ud, hvad styrken af infusionsvæsken bliver, når vi har tilsat de 5 mg terbutalin.
Efter det vil vi regne ud, hvor mange ml af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut for at få de nødvendige 2,5 mikrogram terbutalin pr. minut.
Endelig vil vi regne ud, hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut.
Eksempel 1 - Delopgaver 1 og 2
Delopgave 1 – hvor mange ml af stamopløsningen vi skal tilsætte til posen med glukose-infusionsvæske for at tilsætte 5 mg terbutalin – kan vi regne på følgende måde:
Det er et volumen vi skal beregne. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen .
Vi indsætter de tal vi får oplyst i opgaven:
= = 10 ml
Vi skal altså tilsætte 10 ml af stamopløsningen til posen med glukose-infusionsvæske.
Delopgave 2 – hvad styrken af infusionsvæsken bliver, når vi har tilsat de 5 mg terbutalin – kan vi regne på denne måde:
Vi skal udregne en styrke. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen
Vi indsætter det tal for M, stofmængde, vi har fået oplyst i opgaven – 5 mg. Og vi indsætter det tal for V, volumen, vi kan udregne ud fra et tal vi har fået oplyst i opgaven – nemlig et volumen på 1000 ml – og det tal vi beregnede i første delopgave, de 10 ml stamopløsning:
= ≈ 0,005 mg/ml
Styrken af infusionsvæsken er altså 0,005 mg/ml.
Eksempel 1 - Delopgave 3 og 4
Delopgave 3 – hvor mange ml af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut – kan vi udregne på denne måde:
Vi skal beregne et volumen. Det kan vi altid gøre ved hjælp af formlen
De tal vi kender, og derfor kan indsætte i formlen, er dels M, stofmængden – som er den mængde terbutalin patienten skal have hvert minut, altså 2,5 mikrogram/minut. Og det er S, styrken af infusionsvæsken – som vi netop har udregnet til 0,005 mg/ml.
Når vi sætter tallene ind, ser regnestykket sådan ud:
=
Hvis vi omregner de 0,005 mg/ml til 5 mikrogram/ml, får vi:
V = = 0,5 ml/minut.
Patienten skal altså have 0,5 ml af infusionsvæsken hvert minut.
Delopgave 4 – hvor mange dråber af infusionsvæsken med terbutalin patienten skal have pr. minut – kan vi udregne, når vi ved at 1 ml svarer til 20 dråber.
Når 20 dråber = 1 ml (20 dr./ml), kan vi udregne antallet af dråber i 0,5 ml således:
20 dr./ml · 0,5 ml/minut = 10 dr./minut
Patienten skal altså have 10 dråber i minuttet af infusionsvæsken.
Eksempel 2 - En opgave om infusion (1)
Eksempel 2 – En opgave om infusion
En patient skal have en infusion med kaliumklorid. Patienten skal i alt have 40 mmol kaliumklorid, og den mængde skal tilsættes til en pose med 1000 ml natriumklorid-infusionsvæske.
Kaliumklorid-infusionskoncentrat har styrken 1 mmol/ml.
Vi ønsker, at den samlede infusion skal være på nøjagtig 1000 ml. Så vi må fjerne et volumen natriumklorid-infusionsvæske fra infusionsposen, der svarer til det volumen kaliumklorid-infusionskoncentrat vi tilsætter.
Infusionshastigheden skal være 10 mmol kaliumklorid pr. time.
Infusionsvæsken med kaliumklorid skal pumpes ind i patienten ved hjælp af en infusionspumpe, og vi skal indstille infusionshastigheden – dvs. hvor mange ml af infusionsvæsken, der skal pumpes ind i patienten pr. time.
Der er i denne opgave to ting, vi skal beregne:
Dels skal vi beregne, hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat vi skal tilsætte, så den færdigblandede infusionsvæske faktisk indeholder de 40 mmol, som patienten skal have.
Dels skal vi beregne, hvad infusionshastigheden skal være – med enheden ml/time.
Første beregning: Hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat skal vi tilsætte til natriumklorid-infusionsvæsken?
Første beregning: Hvor mange ml kaliumklorid-infusionskoncentrat skal vi tilsætte til natriumklorid-infusionsvæsken?
Eksempel 2 - En opgave om infusion (2)
Vi skal beregne et volumen. Det kan vi gøre ved at bruge formlen for volumen:
Vi indsætter de tal, vi kender, altså stofmængden og styrken:
= = 0,04 mmol/ml
Vi skal altså tilsætte 40 ml kaliumklorid infusionskoncentrat.
Derfor fjerner vi det samme volumen, 40 ml, fra de 1000 ml natriumklorid-infusionsvæske, inden vi faktisk tilsætter de 40 ml kaliumklorid-infusionskoncentrat. Så er der nemlig præcis 1000 ml infusionsvæske med kaliumklorid i infusionsposen.
Anden beregning: Hvad skal infusionshastigheden være?
For at kunne beregne infusionshastigheden, kan vi først udregne styrken af infusionsvæsken med hensyn til kaliumklorid – ved hjælp af formlen for styrke:
M, stofmængden, er 40 mmol. Og V, volumen, er – som nævnt ovenfor – 1000 ml.
Vi indsætter de to tal og får:
= = 0,04 mmol/ml
Infusionsvæskens styrke med hensyn til kaliumklorid er altså 0,04 mmol/ml.
Nu kender vi både den stofmængde patienten skal have pr. time, altså M, nemlig 10 mmol.
Og vi kender styrken af infusionsvæsken, altså S, nemlig 0,04 mmol/ml.
Så nu kan vi beregne, hvor mange ml patienten skal have pr. time, altså V. Det kan vi ved hjælpe af formlen
= = 250 ml/time
Vi skal altså indstille infusionspumpen til at give 250 ml/time.
Eksempel 2 - En opgave om infusion (3)
Når de 1000 ml infusionsvæske pumpes ind med hastigheden 250 ml/time, tager infusionen i alt fire timer.
Imidlertid medfører en teknisk fejl, at infusionen går i stå efter to timer og 37 minutter.
Vi vil nu gerne regne ud hvor meget kaliumklorid patienten har fået i løbet af de to timer og 37 minutter.
Det kan vi gøre ved at regne ud hvor stor en andel af de planlagte fire timer, der er forløbet. Fire timer er 240 minutter, og to timer og 37 minutter er 157 minutter.
Den andel af de fire timer som to timer og 37 minutter udgør, kan vi udregne ved at dividere 157 med 240:
= 0,65 (afrundet til to decimaler).
Det betyder, at patienten har fået 65 % af den ordinerede mængde kaliumklorid, dvs. 0,65 · 40 mmol = 26 mmol.
Her kommer nogle opgaver, hvor du kan øve dig i at regne på infusioner.
Du kan indtaste dine svar i den elektroniske udgave af opgaverne her.
Når du indtaster dit svar og klikker på ”Svar/Gå videre”-knappen, får du at vide om dit svar er rigtigt eller forkert. Hvis det er forkert, får du mulighed for at læse en forklaring på, hvordan man kan nå frem til det rigtige svar.
Bemærk, at du kan også printe opgaverne ud her. Så kan du løse dem i ro og mag – hvis du har brug for det.
Du kan evt. også løse opgaverne sammen med andre.
Infusionsopgaver kan som regel med fordel deles op i flere mindre udregninger, hvor du skal udregne volumen, styrke eller stofmængde.
Dan dig et overblik over dels, hvad det er du skal regne ud, dels hvilke mellemregninger du kan være nødt til at lave for at komme frem til det endelige facit – som ofte handler om infusionshastighed.
Du kan evt. få overblik over, hvad det er du skal regne ud, ved at tegne infusionsopgaven.
