Introduktion
Materialet er et tilbud til sygeplejestuderende som har svært ved medicinregning. Formålet med materialet er at give sygeplejestuderende en mulighed for at lære medicinregning – både ved at læse og lære om nogle almindelige regneopgaver man som sygeplejerske møder, og ved at øve sig i at regne den slags opgaver.
Elæringsmaterialet som består af i alt seks moduler, er udviklet med specielt fokus på undervisningsdifferentiering. Vi har således bestræbt os på at materialet kan anvendes af og med studerende som er forskellige med hensyn til bl.a. deres forudsætninger med hensyn til regning, deres læringsstile og deres læringsbehov. I materialet er der både tekst, tegninger og opgaver hvor du får feedback og forklaringer. Du kan selv bestemme hvilke dele af materialet du vil arbejde med, og i hvilken rækkefølge.
Bemærk at der på hvert moduls forside (Intro) i teksten er et link til nogle introduktionsopgaver. Prøv at besvare disse opgaver for at få indtryk af om du har behov for at arbejde med de enkelte moduler.